Freddy Opfinder og den Enarmede Tante

  • ISBN: 9788797032367
  • Udgivelsesdato: 15/12/2019
  • Illustrator: Jørgen Eivind Hansen
  • Antal sider: 74
  • Lixtal: 22
  • Indbinding: Hardcover

DKK 149.00

ISBN: 9788797032367 Kategori: Tags: ,
Fri fragt på alle bøger!
Læs om forfatterne:

Freddy elsker jul, og Freddy elsker gaver. Han er bare ved at være lidt træt af, at hans enarmede tante altid giver bløde pakker til jul – halstørklæder, vanter og sokker. Da det viser sig, at det er fordi, tante Uma har meget svært ved at pakke legetøj ind med kun én arm, sætter Freddy sig for sammen med sin gode ven Mugge at lave en helt særlig opfindelse til tante Uma. Det er jo ikke for ingenting, at han bliver kaldt Freddy Opfinder.

Men da julen nærmer sig med hastige skridt, får de to venner rygende travlt med opfindelsen. Der skal både skaffes en hulahopring, rullebånd, mikrofonstativer og en hulens masse julegavepapir. Og undervejs får Mugge til opgave at skrive verdens bedste julesang. Mon drengene når at få opfindelsen klar inden jul, og gad vide om der i år vanker legetøj fra den enarmede tante?

Om forfatteren – Mikkel Nordin Frost

Jeg er født d. 23. december 1972 på Rønne Sygehus, Bornholm. Et par år efter flyttede vi til Gudhjem, hvor jeg boede hele min barndom og de tidlige teenageår. Begge mine forældre er lærere, og jeg voksede op i særdeles trygge rammer med min storebror, hvor der ikke manglede noget. De naturskønne omgivelser satte både min bror og jeg meget pris på. Netop Gudhjem og vores barndomsoplevelser blev inspirationen, der satte mig i gang med at skrive. Jeg nyder at kombinere minder fra Gudhjem med en verden af barnlig fantasi.

Midt i gymnasiet tog jeg et år til Brasilien, Rio, som udvekslingsstudent. Et meget lærerrigt år der blandt andet gav mig et tredje sprog, portugisisk. Senere flyttede jeg til Århus for at læse Brasiliansk/Portugisisk. To år efter skiftede jeg til lærerstudiet og måtte sande, at det bestemt ikke var så slemt at bære forældrenes arv videre. Her læste jeg til folkeskolelærer med linjefag i dansk og musik.

Se mere på www.frostmikkel.dk