Freddy Opfinder – Freja

  • ISBN: 9788797001844
  • Udgivelsesdato: 19/03/2018
  • Illustrator: Jørgen Eivind Hansen
  • Antal sider: 42
  • Indbinding: Hardcovr

DKK 99.00

ISBN: 9788797001844 Kategori: Tags: ,
Læs om forfatterne:

I det lille land Danmark på den lille ø Bornholm i den lille by Gudhjem bor drengen Mugge.

Han er blevet godt og grundigt forelsket i Freja fra klassen. Hun er simpelthen bare så skøn! Desværre virker det ikke, som om Freja helt har fået øjnene op for Mugge – og så er der også ham den irriterende Jacob, som hele tiden blander sig. Mugge ser ingen anden udvej end at spørge sin gode ven Freddy, om han vil opfinde en kærlighedsmaskine, som én gang for alle vil gøre Freja vild med Mugge. Det varer ikke længe, før Freddy har fået alle tiders vilde idé til en opfindelse. Han skal bruge balloner, helium og en rygsæk – og så skal Mugge blot lokke Freja ned til møllen lørdag kl. 10 …

Om forfatteren – Mikkel Nordin Frost

Jeg er født d. 23. december 1972 på Rønne Sygehus, Bornholm. Et par år efter flyttede vi til Gudhjem, hvor jeg boede hele min barndom og de tidlige teenageår. Begge mine forældre er lærere, og jeg voksede op i særdeles trygge rammer med min storebror, hvor der ikke manglede noget. De naturskønne omgivelser satte både min bror og jeg meget pris på. Netop Gudhjem og vores barndomsoplevelser blev inspirationen, der satte mig i gang med at skrive. Jeg nyder at kombinere minder fra Gudhjem med en verden af barnlig fantasi.

Midt i gymnasiet tog jeg et år til Brasilien, Rio, som udvekslingsstudent. Et meget lærerrigt år der blandt andet gav mig et tredje sprog, portugisisk. Senere flyttede jeg til Århus for at læse Brasiliansk/Portugisisk. To år efter skiftede jeg til lærerstudiet og måtte sande, at det bestemt ikke var så slemt at bære forældrenes arv videre. Her læste jeg til folkeskolelærer med linjefag i dansk og musik.

Se mere på www.frostmikkel.dk